Ordliste til international forsendelse
Godsforsikring
Godsforsikring henviser generelt til yderligere forsikring købt for at beskytte afsenderen hvis gods udsættes for tab, beskadigelse eller tyveri mens det er i transit. Denne dækning går ud over en eventuel basisforsikring. Godsforsikrings-policer kan dække gods, der fragtes over land, ad luft- eller søvejen (søgods-forsikring), policerne og mulighederne kan variere ganske meget.
Oprindelsescertifikat (COO)
Et oprindelsescertifikat (Certificate of Origin, COO) genereres af eksportøren eller dennes agent. COO'er angiver produktionslandet for de varer der eksporteres for at verificere at varerne er kvalificeret til gunstige handelsbetingelser, eksempelvis som del af en frihandelsaftale. COO'er skal ofte valideres af et handelskammer eller en anden statslig myndighed.
Handelsfaktura
Handelsfakturaen (eller proformafakturaen) kræves for alle grænseoverskridende forsendelser (undtagen hvis det drejer sig om dokumenter, der ikke har nogen kommerciel værdi). Det er den primære formular, der bruges til at vurdere told og skatter og kontrollere, at forsendelsen overholder reglerne.
Hvis du opretter en eksportforsendelse, er du ansvarlig for at udarbejde en handelsfaktura.
Når du opretter din forsendelsesetiket, hjælper vi dig med samtidigt at udfylde din handelsfaktura. Det er vigtigt at angive nøjagtige og specifikke oplysninger for at undgå toldforsinkelser.
Vi har i store træk beskrevet, hvad du skal vide om handelsfakturaer og andre internationale forsendelsesformularer.
Oprindelsesland
Landet hvor varen eller varerne i en forsendelse blev produceret eller fremstillet.
Toldvæsen
Toldvæsnet tager sig af de afgifter, gebyrer eller skatter, der skal betales når man sender varer mellem lande. Disse omkostninger kan variere afhængigt af varerne og de lande, der sendes til og fra.
Toldagent
En agent eller enhed med autorisering til på vegne af importøren at hjælpe med toldklareringen af varer, så de kan komme ind i destinationslandet eller -landene.
De minimis
Inden for international forsendelse betyder "de minimis" den bagatelgrænse for varer, hvorunder lande ikke pålægger toldafgifter eller skat.
Hvor lille er for lille? Når det kommer til international handel, varierer svaret fra land til land.
Tærsklen for de minimis-forsendelser, hvor værdien af de importerede varer er så lav at varerne normalt er undtaget fra toldafgifter og skat i henhold til loven, varierer ganske meget rundt omkring i verden. I visse lande er de minimis-forsendelser underlagt et lavt loft eller stramme restriktioner, mens toldmyndighederne andre steder er mere generøse.
At vide noget om de minimis er ikke kun godt for forhandlere, det er også godt for købere. At forstå de minimis hjælper sælgere finde frem til præcise leveringsomkostninger, de kan dele med kunderne.
Eksportører bør søge ekspertvejledning i at navigere de minimis, når der skal foretages toldklarering.
Få det seneste opdateringer om tariffer og de minimis.
Toldafgifter
En toldafgift (også kendt som en tarif) er en afgift, en regering lægger på varer, der importeres ind i et land. Disse afgifter hjælper med at regulere international handel og beskytte indenlandske industrier. Beløbet er typisk baseret på flere faktorer, herunder produktets harmoniserede tarifkode, oprindelsesland og deklarerede værdi.
Få det seneste opdateringer om tariffer og de minimis.
Eksportlicens
Et regeringsudstedt dokument, der certificerer en virksomhed eller agent til at eksportere specifikke varer til specifikke lande. I visse lande kræver de fleste eller alle former for eksport en eksportlicens.
Frihandelsaftale
Et regeringsudstedt dokument, der certificerer en virksomhed eller agent til at eksportere specifikke varer til specifikke lande. I visse lande kræver de fleste eller alle former for eksport en eksportlicens. En handelsaftale mellem to eller flere lande, som giver reducerede toldafgifter for medlemslande, hvis de importerer produkter der stammer fra et andet medlemsland.
Frihandelszone (FTZ)
Også kendt som udenrigshandelszone. En havn eller et område, udpeget af en regering, hvor varer kan opbevares eller bruges til fremstilling toldfrit før geneksport eller indførsel i det nationale toldområde.
Harmoniseret systemkode
Også kendt som en harmoniseret tarifkode. En international standard for klassificering af varer, der fremmer ensartet klassificering og anvendelse af toldafgifter.
Import
Varer eller tjenester, der købes uden for et lands grænser til brug inde i købslandet. Denne vending kan også udtrykke den finansielle værdi af alle varer og tjenester, der importeres fra andre lande.
Importlicens
Et regeringsudstedt dokument, der certificerer en virksomhed eller agent til at importere specifikke varer til specifikke lande. I visse lande kræver de fleste eller alle former for eksport en importlicens.
Registreret importør (IOR)
Den part, der er ansvarlig for at sikre, at importerede varer overholde alle toldmæssige og juridiske krav.
Importgebyrer
Importgebyrer er gebyrer, regeringen pålægger varer der importeres ind i USA. Importgebyrer findes i flere forskellige former: toldafgifter, skatter og tariffer.
Importskatter er gebyrer med en fast procentsats fastsat af regeringen. Gængse skatter af denne slags omfatter merværdiafgift, som kan være et fast gebyr på yderligere 10 eller 20 % uanset forsendelsens karakteristika.
Importtold er gebyrer baseret på forsendelsens karakteristika, såsom værdi, materiale og oprindelse. Derfor varierer toldafgifter fra forsendelse til forsendelse. For at sikre korrekte toldafgifter er det vigtigt at have den rette harmoniserede tarifkode for den vare, der sendes.
Tariffer
En afgift, en regering lægger på varer, der importeres ind i et land. Disse afgifter hjælper med at regulere international handel og beskytte indenlandske industrier. Beløbet er typisk baseret på flere faktorer, herunder produktets harmoniserede tarifkode, oprindelsesland og deklarerede værdi.
Få det seneste opdateringer om tariffer og de minimis.
Merværdiafgift (VAT)
En forbrugsafgift, der opkræves på den værdi, der tilføres varer og tjenesteydelser i hvert trin af produktionen og distributionen.
Support til international forsendelse
Send globalt med tryghed med vores eksperthjælp til toldoverholdelse og levering.