Sådan opretter du en handelsfaktura
https://www.youtube.com/watch?v=yv9LGwnMcl0
Handelsfakturaen er den primære formular, der kræves til internationale forsendelser. Nedenfor beskriver vi i store træk, hvad du skal vide om den.
Hvad er en handelsfaktura?
Handelsfakturaen (eller proformafakturaen) kræves for alle grænseoverskridende forsendelser (undtagen hvis det drejer sig om dokumenter, der ikke har nogen kommerciel værdi). Det er den primære formular, der bruges til at vurdere told og skatter og kontrollere, at forsendelsen overholder reglerne.
Hvis du opretter en eksportforsendelse, er du ansvarlig for at udarbejde en handelsfaktura.
Når du opretter din forsendelsesetiket, hjælper vi dig med samtidigt at udfylde din handelsfaktura. Det er vigtigt at angive nøjagtige og specifikke oplysninger for at undgå toldforsinkelser.
Hvilke oplysninger skal bruges til en handelsfaktura?
For at udfylde en handelsfaktura skal du angive specifikke oplysninger om det, du sender, såsom:
- Forsendelsesbeskrivelse (beskriv hele forsendelsen og dens produkter) og produktværdien af alt, der sendes
- Oprindelsesland for hver varelinje på fakturaen
- Produktionsland for varerne (påkrævet for f.eks. kosmetik)
- 10-cifret harmoniseret tarifkode for USA (HTSUS)
- Værdi og mængde for varerne i forsendelsen.
Hvordan udfylder jeg en handelsfaktura?
Vi hjælper dig med at udfylde din handelsfaktura, når du opretter din forsendelsesetiket på UPS.com. Det er vigtigt at angive nøjagtige og specifikke oplysninger for at undgå toldforsinkelser.
Hvis du har en UPS-konto, kan vi sende din handelsfaktura digitalt (gå til din skærm med kontooplysninger for at aktivere Paperless®-faktura). Hvis ikke har en konto, kan du åbne en her og blive tilmeldt automatisk). Ellers skal du sørge for at udskrive tre eksemplarer af handelsfakturaen og inkludere dem i din pakke.
Du kan også udskrive en blank handelsfaktura og udfylde den manuelt, hvis du foretrækker det.
Yderligere tips til at udfylde en handelsfaktura
- Angiv nøjagtige og fuldstændige beskrivelser af de varer, du eksporterer.
- Sørg for tydeligt at angive din årsag til eksport på dokumentet, f.eks. gave.
- Angiv nøjagtige og fuldstændige kontaktoplysninger for dig og modtageren.
- Angiv en harmoniseret tarifkode. Dette globale klassificeringssystem gør eksport hurtigere, reducerer forsinkelser og kan hjælpe dig med at undgå yderligere gebyrer eller afgifter.
- Hvis du ikke sender fakturaen elektronisk, skal tre underskrevne eksemplarer – én original og to kopier – vedlægges din forsendelse. Sørg også for at gemme en kopi af den originale, underskrevne handelsfaktura til dine egne optegnelser.
Hvilke toldformularer kan jeg få brug for?
De toldformularer, der kræves til din forsendelse, afhænger af, hvad du specifikt sender, og til hvem. Vores forsendelsesværktøj hjælper dig med at afgøre, hvilke formularer der er nødvendige, men vi har også skitseret nogle af de mest almindelige internationale forsendelsesformularer.