Lær at genkende bedrageri
- Svindel i.f.m. arbejde hjemmefra
- Svigagtige checks eller postanvisninger
- Websteder, der svigagtigt bruger UPS' navn eller mærke
- Telefonopkald, sms'er, breve, faxer og anden kommunikation, der svigagtigt anvender UPS' navn eller mærke
- Spam- og phishing-e-mails, der svigagtigt bruger UPS' navn eller mærke
Svindel i.f.m. arbejde hjemmefra
De fleste ulovlige svindelnumre med "arbejd hjemmefra"-jobs kan undgås ved at holde øje med urealistiske løfter om løn uden erfaring eller job, der kræver, at du betaler, før du får oplysninger om detaljerne. Nogle af disse svindelnumre er imidlertid sværere at identificere som bedrageriske og kan resultere i, at du bliver personligt ansvarlig. Nogle af de identificerede eksempler omfatter:
- Løn- (eller andre checks)-behandler: Svindelversionen af dette job indebærer udskrivning og afsendelse af "lønsedler" eller andre checks eller postanvisninger. Svindleren kan have givet eller bedt dig om at købe software til produktion af checks og vil give eller bede dig om at få et UPS- (eller konkurrent-) kontonummer. Svindleren kan også give et bankkontonummer, som skal bruges til at udskrive checks, en digital signatur og en liste over navne, adresser og beløb til betaling. De bedrageriske checks sendes derefter til personer, der har annonceret varer til salg. De bliver bedt om at indløse checks, der ofte er udstedt til et beløb, der er større end den udbudte pris, og om at returnere en del af pengene sammen med den købte vare. Checkerne returneres senere af banken som falske.
- Mystery Shopping: Legitime mystery shoppers handler i butikker og giver feedback til butikken (eller en tredjepart) om deres oplevelse. I den svindelagtige version af dette job bliver "mystery shoppers" bedt om at bruge penge, der er sendt til dem via en check eller postanvisning – som senere viser sig at være falske. Dette indebærer undertiden, at en del af pengene overføres tilbage til "mystery shoppen" via en tredjepart (f.eks. Western Union).
- Administrering af returforsendelser: Svindelversionen af dette job tilbyder deltidsarbejde med at modtage og behandle indgående forsendelser fra en virksomheds kunder. Virksomhederne sælger ofte elektronik, babytilbehør eller bildele. Du får til opgave at inspicere pakkerne og følge de instruktioner, du modtager fra din "returchef", f.eks. at pakke varerne om og sende dem til et andet sted. Der kan ikke være nogen indledende udgifter, og alle forsyninger bestilles og sendes til dig i forbindelse med denne stilling. Kommunikationen foregår primært via e-mail.
Svigagtige checks eller postanvisninger
Enhver kan købe hvad som helst, hvor som helst, når som helst på dagen eller natten, hvilket giver utrolige muligheder for hver enkelt af os og for alle vores virtuelle naboer rundt om i verden. Desværre har nogle af disse naboer ikke rent mel i posen. En type svindel består i at sende falske checks eller postanvisninger, enten som svar på en onlineannonce eller som en del af et falskt jobtilbud. Du kan ikke antage, at leveringsmetoden giver indholdet af pakken nogen legitimitet.
Hvis du har modtaget en uventet check eller postanvisning, bør du antage, at den er bedragerisk. Du bør også være yderst forsigtig, hvis du modtager en check eller en postanvisning på et beløb, der er større end det forventede beløb. Du kan blive kontaktet pr. e-mail med en anmodning om at indløse eller indbetale pengene og returnere en del af dem ved hjælp af Western Union eller på anden vis. Svindleren vil råde dig til at beholde en del af pengene, hvilket ikke er særlig generøst, når man tager i betragtning, at den oprindelige check sandsynligvis er falsk. Selv banken kan i første omgang tro, at checken eller postanvisningen er legitim, men opdager senere sandheden og returnerer den til dig med henblik på tilbagebetaling.
Websteder, der svigagtigt bruger UPS' navn eller mærke
Tidligere havde succesfulde svindlere måske brug for "et ærligt ansigt". Men i dag behøver kriminelle kun et legitimt udseende websted eller en e-mail for at begå svindel.
Vi overvåger regelmæssigt internettet for uautoriseret brug af UPS' brand for at beskytte vores kunder. Uautoriseret eller ulicenseret brug af UPS' intellektuelle ejendomsret (varemærker, ophavsrettigheder, patenter og forretningshemmeligheder) overvåges og der gribes ind, hvis det bliver kendt. Bemærk, at nogle bedrageriske websteder kan have det udseende og den fornemmelse, som et legitimt UPS websted har. For at være sikker på at få adgang til et autoriseret UPS-websted skal du bruge "ups.com" i stedet for et link, der er indlejret i en anden kilde.
Telefonopkald, sms'er, breve, faxer og anden kommunikation, der svigagtigt anvender UPS' navn eller mærke
Ud over bedrageriske websteder og e-mails kan svindlere også bruge telefon, sms'er, fax, breve eller andre kommunikationsmetoder i et forsøg på at indsamle dine personlige oplysninger. Disse svigagtige meddelelser er uautoriserede handlinger udført af tredjeparter, der ikke er tilknyttet UPS. Svigagtige meddelelser, der hævder at være fra UPS, kan angive, at en pakke venter på at blive leveret. Disse meddelelser vil normalt bede dig om personlige oplysninger og/eller en betaling forud for modtagelsen af en pakke, eller de kan angive et behov for at opdatere din konto ved at indhente personlige oplysninger eller en kopi af din UPS-faktura. Links i sms'erne kan indeholde malware eller føre til et bedragerisk websted.
Hvis UPS kontakter dig vedrørende en pakke, vil UPS-repræsentanten altid kunne oplyse et sporingsnummer, som du kan kontrollere på vores websted. Du skal også vide, at UPS fra tid til anden kan kontakte dig vedrørende servicetilbud eller til markedsføringsformål, men du kan altid bekræfte vores telefonnummer og ringe tilbage, før du fortsætter.
Hvis du er usikker på gyldigheden af en meddelelse, skal du bede om opkalderens for- og efternavn og et telefonnummer, hvor du kan ringe tilbage. Hvis du er usikker på gyldigheden af en tekst, må du ikke klikke på eller vælge et link eller åbne en vedhæftet fil, da den kan indeholde en virus
Se eksempler på tekstbeskeder
Se eksempler på bedrageriske faxer
Spam- og phishing-e-mails, der svigagtigt bruger UPS' navn eller mærke
Svigagtige e-mails antager mange forskellige former og er uautoriserede handlinger fra tredjeparter, der ikke er tilknyttet UPS. Disse e-mails, der kaldes "phishing" eller "spoofing", bliver mere og mere almindelige og kan se ud til at være lovlige ved at indeholde virksomhedens mærker, farver eller andre juridiske ansvarsfraskrivelser. Vær med til at beskytte dig selv ved at blive bekendt med disse metoder til svindel:
- Spam: Spam, der ofte kaldes "junk mail", består af e-mails, som modtageren ikke selv har bedt om at modtage, og som er rettet mod modtageren med direkte postmeddelelser.
- Phishing: Udtrykket "phishing", som i "fiskeri efter fortrolige oplysninger", henviser til et svindelnummer, hvor afsenderen forsøger at opnå og bruge personlige eller finansielle oplysninger på bedragerisk vis.
Vær opmærksom på, at UPS ikke anmoder om betalinger, personlige oplysninger, finansielle oplysninger, kontonumre, ID'er, adgangskoder eller kopier af fakturaer på uopfordret vis via e-mail, post, telefon eller fax eller specifikt i bytte for transport af varer eller tjenester. UPS påtager sig intet ansvar for omkostninger eller gebyrer, der måtte opstå som følge af svigagtig aktivitet. Svigagtige e-mails ser ofte ud til at komme fra pålidelige kilder, og den sande afsender afsløres kun gennem internet-headers (som ikke er de samme som e-mailheaders). Internet-headers kan findes via dit e-mailsystem inde i e-mailen ved hjælp af forskellige metoder, afhængigt af hvilket e-mailsystem du bruger. I Microsoft Outlook kan dette f.eks. gøres ved at åbne e-mailen i et separat vindue, klikke på fanen "Fil" og derefter vælge "Egenskaber". Internet-headers vises i boksen nederst i vinduet
Se eksempler på bedrageriske e-mails
Bevidsthed om og genkendelse af falske breve, e-mails og phishing-forsøg er afgørende for at beskytte dig mod tyveri og andre relaterede forbrydelser. Almindelige tegn på, at en e-mail kan være bedragerisk, inkluderer følgende:
- Designfejl: En e-mail, der indeholder forvrængede logoer eller logoer af uregelmæssig størrelse
- Dårlig grammatik: Grammatiske fejl og overdreven brug af udråbstegn
- Stavefejl: Forkert stavede ord eller links til ændrede websteder (f.eks. ændringer eller variationer af den legitime www.ups.com-webstedsadresse, f.eks. www.unitedparcelservices.com)
Bemærk: UPS sender legitime e-mails fra flere URL'er, herunder ups.com og upsemail.com.
- Hast: Alarmerende meddelelser, der kræver øjeblikkelig handling, såsom "Din konto vil blive suspenderet inden for 24 timer" eller "Kontakt os straks for at få din pakke eller præmie".
- Uventede anmodninger: En anmodning, der forsøger at få penge, finansielle oplysninger (f.eks. bankkonto- eller betalingskortnumre) eller personlige oplysninger til gengæld for levering af en pakke eller anden vare
- Kommunikationshuller: En e-mail, der ikke indeholder en alternativ metode til at kommunikere de ønskede oplysninger (f.eks. telefon, post eller fysiske steder)
- Bedragerisk link: Et link i en e-mail, der ser ud til at lede din browser til et kendt, sikkert websted, men som i virkeligheden leder din browser til et andet sted, potentielt til et usikkert eller bedragerisk websted. Du kan opdage dette ved at holde musen over linket med cursoren. Dette får linkets faktiske destination til at blive vist i en pop-up, nederst til venstre i statuslinjen eller et andet sted, afhængigt af din e-mail-klient. Det er mistænkeligt, hvis den faktiske destination ikke stemmer overens med adressen i linket. Vær også mistænksom over for links, der indeholder tal i stedet for bogstaver, forkortelser og små stavefejl i linket.
Nogle legitime UPS-meddelelser kan komme i form af en e-mail med et "epackage"-link i e-mailen. Disse meddelelser er designet til at øge beskyttelsen omkring følsomme oplysninger, og det tilhørende link starter altid med https://ftp2.ups.com.
Svigagtige e-mails ser ofte ud til at komme fra pålidelige kilder, og den sande afsender afsløres kun gennem internet-headers (som ikke er de samme som e-mailheaders). Internet-headers kan findes via dit e-mailsystem fra e-mailen selv ved hjælp af forskellige metoder, afhængigt af hvilket e-mailsystem du bruger. I Microsoft Outlook kan dette f.eks. gøres ved at åbne e-mailen i et separat vindue, klikke på fanen "Fil" og derefter vælge "Egenskaber". Internet-headers vises i boksen nederst i vinduet.