Spring over og gå til hovedindhold

Oprindelig emballage fra producenten

Den oprindelige emballage fra producenten er normalt beregnet til forsendelser på paller og ikke til enkeltpakkeforsendelser. Desuden er den beregnet til, at produktet sendes én gang, ikke flere gange. Derfor øger du risikoen for at ødelægge produktet, hvis du genbruger den oprindelige emballage fra producenten til at sende en pakke som enkeltpakke. Den oprindelige kasse fra producenten bør kun bruges, hvis den er ny eller næsten ny og er beregnet til at kunne modstå påvirkinger i form af stød og rystelser.

Brug af kun den oprindelige emballage fra producenten

Brug kun den oprindelige emballage fra producenten, hvis den er ny eller næsten ny. Jo flere gange, kasse bruges, jo mere taber den sin oprindelige beskyttelse og kan måske ikke beskytte din forsendelse tilstrækkeligt. Kontrollér, at kassen er solid  og i perfekt stand uden huller, afrivninger eller ødelagte hjørner, samt at alle flapperne er intakte. Skotøjsæsker eller papæsker må aldrig bruges. Fjern gamle adresseetiketter, indikatorer om farligt materiale som f.eks. rhombeformede etiketter og markeringer, samt leveringsmærkater og stregkoder fra tidligere forsendelser. Kontrollér, at det indvendige skum ikke er revnet eller i stykker. Hvis skummet er ødelagt, skal du udskifte det.

Dobbeltindpakning af den oprindelige emballage fra producenten

I stedet for kun at bruge den oprindelige emballage fra producenten er en anden mulighed at bruge to kasser (dobbeltindpakning). Alt elektronisk udstyr bør sendes i dobbeltkasser, medmindre det overholder de særlige genbrugskrav, der vises ovenfor. Dobbeltindpakning af den oprindelige emballage fra producenten:

Kontrollér, at den oprindelige emballage er i god stand, og at det indvendige skum ikke er revnet eller i stykker. Hvis skummet er ødelagt, skal du erstatte det med nyt skum eller reparere det med 5 cm bredt, trykfølsomt tape. Det er vigtigt, at forsendelsen ikke kan flytte sig inde i den oprindelige forsendelsesbeholder fra producenten.

Vælg en ny forsendelsesbeholder, der er mindst 15 cm  længere, bredere og højere end den oprindelige kasse fra producenten.

Fyld bunden af den nye forsendelsesbeholder med mindst 5 til 7,5 cm opskummet plast, hjørne- eller kantpuder af polyetylen, oppusteligt pakkemateriale, løst fyld eller andet velegnet beskyttelsesmateriale.

Placér den oprindelige kasse oven på det støddæmpende materiale i midten af forsendelsesbeholderen med en afstand, der giver plads til mellem 5 og 7,5 cm  støddæmpende materiale omkring kassens resterende fem sider.

Fyld den resterende tomme plads i pakken med opskummet plast, polyetylenhjørne- eller kantpuder, oppusteligt pakkemateriale, løst fyld eller andet velegnet beskyttelsesmateriale.

Luk og forsegl forsendelsesbeholderen med enten mindst 5 cm bredt trykfølsomt eller nylonforstærket tape, eller 7 cm bredt vandaktiveret, forstærket tape med en bæreevne på 27 kg. Luk kassen forsvarligt, og fastgør tre stykker tape på toppen og bunden af kasse, så midten og de to hjørner er forseglede.

  • Emballage
  • Oprindelig emballage fra producenten