Brug af dobbeltindpakning

Hvad er indpakning med dobbeltkasse?

Brug af dobbeltkasser (dobbeltindpakning) er en effektiv måde at beskytte skrøbelige varer som f.eks. elektronik mod at blive ødelagt. Selv om det i visse tilfælde er muligt at bruge en enkeltkasse eller den originale emballage fra producenten, er der mange situationer, hvor denne forsendelsesmetode frarådes. Mange enkeltkasser er ikke udviklet til at kunne holde til forsendelsesprocessen, der bl.a. omfatter sortering, rystelser fra ujævne veje og andre situationer, der opstår i forbindelse med håndteringen af pakkerne. Den originale emballage fra producenten er normalt designet til at sende produktet én gang, ikke flere gange. Desuden er den ofte designet til forsendelser på paller, ikke til enkeltpakkeforsendelser.

Sådan bruger du dobbeltkasser

  • Kontrollér, at den inderste kasse er i god stand, og at det indvendige skum ikke er revnet eller i stykker. Hvis skummet er ødelagt, skal du erstatte den med ny skum eller reparere den med 5 cm bredt, trykfølsomt tape. Det er vigtigt, at forsendelsen ikke kan flytte sig inde i den oprindelige forsendelsesbeholder fra producenten.
  • Vælg en ny forsendelsesbeholder, der er mindst 15 cm længere, bredere og højere end den oprindelige kasse  fra producenten.
  • Fyld bunden af den nye forsendelsesbeholder med mindst 5 til 7,5 cm opskummet plast, hjørne- eller kantforstærkere af polyetylen, oppustelig emballage, løst fyld eller andet velegnet underlagsmateriale.
  • Placér den oprindelige kasse oven på det støddæmpende materiale i midten af forsendelsesbeholderen med en afstand, der giver plads til mellem 5 og 7,5 cm støddæmpende materiale omkring kassens resterende fem sider.
  • Fyld den resterende tomme plads i pakken med opskummet plast, polyetylenhjørne- eller kantpuder, oppusteligt pakkemateriale, løst fyld eller andet passende beskyttelsesmateriale.
  • Luk og forsegl forsendelsesbeholderen med enten mindst 5 cm bredt trykfølsomt eller nylonforstærket tape, eller 7 cm bredt vandaktiveret, forstærket tape med en bæreevne på 27 kg. Luk kassen forsvarligt, og fastgør tre stykker tape på toppen og bunden af kasse, så midten og de to hjørner er forseglede.

  • Emballage
  • Anvendelse af dobbeltkasse (dobbeltindpakning)