Dette dokument indeholder:
Forsendelsesblanketter giver dig mulighed for at oprette ufuldstændige forsendelser og gemme oplysningerne, således at forsendelsen kan behandles senere af dig eller en anden afhængig af de rettigheder, der er tildelt af CampusShip-administratoren. Når du har angivet nogle oplysninger, kan du gemme dem og udskrive en forsendelsesblanket for pakken. En autoriseret person kan derefter bruge den forsendelsesblanket, der er vedhæftet pakken, til at hente de gemte forsendelsesdata, fuldføre oplysningerne og udskrive en forsendelseslabel til færdiggørelse af forsendelsen.
Hvis du har fået tildelt ret til at oprette forsendelsesblanketter af din CampusShip-administrator, skal du angive forsendelsesoplysningerne på den normale måde på siden Send en pakke. Når du har angivet alle de oplysninger, du har om forsendelsen, og du ønsker at gemme oplysningerne og oprette en forsendelsesblanket, således at forsendelsen kan færdiggøres senere, skal du vælge linket Udskriv og gem forsendelsesblanket.
Derefter udskrives forsendelsesblanketten og vedhæftes pakken, således at den kan behandles senere, og forsendelsen kan færdiggøres. Du kan også oprette en forsendelsesblanket på siden Ekstra forsendelsesmuligheder og siden Vælg eksportformularer (hvor dette er relevant).
Bemærk: Linket Forsendelsesblanket er kun til rådighed for dem, der har fået tildelt forsendelsesblanketrettighed af administratoren.
En forsendelsesblanket behandles ved at vælge Behandl forsendelsesblanket i området til venstre. Derefter skal du enten scanne stregkoden på forsendelsesblanketten eller indtaste forsendelsesblankettens id og vælge Send. Derefter vises de ufuldstændige forsendelsesoplysninger i forbindelse med denne forsendelsesblanket. Angiv de manglende forsendelsesoplysninger for at behandle forsendelsesblanketten.
Afhængig af de rettigheder, som du har fået tildelt af administratoren, kan du færdiggøre forskellige oplysninger:
Du kan uanset dine rettigheder vælge enten at opdatere forsendelsesblanketten ved at vælge linket Opdater eller færdiggøre forsendelsen og udskrive forsendelseslabels ved at vælge Afsend nu. Hvis du vælger at opdatere blanketten, gemmes de nye oplysninger, men forsendelseslabelen udskrives ikke. Hvis du vælger Afsend nu, færdiggøres forsendelsen, og du kan udskrive forsendelseslabelen. Denne mulighed fjerne endvidere forsendelsesblanketten fra listen over forsendelsesblankethistorikken.
Du kan se en liste over de forsendelsesblanketter, du har oprettet, ved at vælge Vis forsendelsesblanketter i området til venstre. Bemærk: du vil kun være i stand til at se listen over forsendelsesblanketter, hvis din CampusShip-administrator har tildelt dig ret til at oprette forsendelsesblanketter. På siden Forsendelsesblankethistorik vises alle de forsendelsesblanketter, du har oprettet, og som mangler at blive behandlet. Når en forsendelsesblanket er behandlet, og der er oprettet en forsendelse, vises den pågældende forsendelsesblanket ikke længere som en del af forsendelsesblankethistorikken. Forsendelsesblanketter fjernes også fra denne liste efter 30 dage.
Du kan få vist og/eller redigere forsendelsesoplysningerne for hver forsendelsesblanket (vælg Slet/rediger) eller slette en eller flere forsendelsesblanketter helt (vælg Slet). Du kan også vælge at gentage forsendelsen, hvorved der oprettes en ny forsendelse med de same oplysninger. Hvis du har brug for at udskrive den faktiske forsendelsesblanket igen , der hører til en bestemt forsendelse (hvis originalen er gået tabt eller er beskadiget), vælges den relevante blanket på listen, og derefter vælges Udskriv blanketter igen.
Ja, du kan tilføje eksportdokumenter til din forsendelsesblanket, hvis de er nødvendige. Du skal blot oprette de relevante dokumenter i Send en pakke behandingen, og vælge Udskriv og gem forsendelsesblanket. Hvis eksportdokumenterne imidlertid skal opdateres, når forsendelsesblanketten behandles, er det kun en behandler med fulde redigeringsrettigheder, der kan opdatere de pågældende oplysninger.
UPS trackingløsninger viser forløbet af din forsendelse hvert skridt på vejen, på tværs af byen eller rundt omkring i verden.
Giv dine kunder fleksibilitet og sikkerhed med de pålidelige og praktiske afhentningsindstillinger på UPS Access Point™-lokationer.