Dette dokument indeholder:
Du kan anvende den termiske UPS-printer, en Hewlett Packard laserjet eller kompatibel laserprinter eller en inkjetprinter.
Printerindstillingerne på siden Forsendelsesindstillinger giver dig mulighed for at installere en termisk UPS-labelprinter, udskrive en prøvelabel, angive en standardprinter til Udskriv kvittering og angive den termiske UPS-printer som standardprinter til labels og kvitteringer.
Du kan udskrive labels på den termiske UPS-printer, en laserprinter eller en inkjetprinter.
Udskrivning ved hjælp af en laser- eller inkjetprinter: Vælg Send nu på siden Start forsendelsen. Dine labels vises i et enkelt pop-up-vindue. Hvis du har valgt at udskrive en kvittering i Forsendelsesindstillinger, vises kvitteringen også i vinduet. Vælg Udskriv i dialogboksen Udskriv.
Udskriv ved hjælp af den termiske UPS-printer: Vælg Send nu på siden Start forsendelsen, og labelene udskrives på den termiske UPS-printer.
Bemærk: Du kan også angive den termiske UPS-printer som standardprinter i forsendelsesindstillingerne. Du bør ikke indstille den termiske printer som din standardprinter i Windows på din pc, da andre dokumenter så sendes til den termiske printer.
Hvis dine labels bliver afkortet ved udskrivning (dvs. mangler en ramme, tekst osv.), skal du måske justere indstillingen af udskrivningsmargenerne. På en pc skal du vælge Filer, og gå til Sideopsætning.
I nogle tilfælde er du nødt til at vente, indtil labelen er indlæst fuldstændigt i browseren, før den udskrives. Udskriv din label igen, og kassér den ulæselige for at sikre, at din label kan scannes korrekt.
Du skal måske justere fontstørrelsen eller angive standardfonten til en passende størrelse.
Hvis blækpatronen er ved at løbe tør for blæk, eller hvis patronen er ny, kan de linjer, der udskrives på din label, være stiplede eller lyse. Udskift den gamle blækpatron, og brug printerens systemtest til at forbedre udskriftskvaliteten, indtil der udskrives mørke, skarpe og ubrudte linjer. UPS-driveren kan måske ikke acceptere en pakke, hvis dens label er ulæselig eller ikke kan scannes.
Hvis udskrivningen af ukendte grunde ikke starter, skal du vente et par minutter og prøve igen. Kontrollér kabelforbindelserne, hvis din label stadigvæk ikke udskrives. Genstart herefter computeren og printeren, før du prøver at udskrive igen.
Du kan også vælge at udskrive din label fra Forsendelseshistorik inden for 24 timer. Der går som regel højst 15 minutter, før dine afsendte pakker vises i forsendelseshistorikken.
Hvis du fortsat har printerproblemer, skal du måske installere printerdriveren igen. Se i printerens brugervejledning, eller kontakt firmaets tekniske afdeling.
Labelen skal sættes på pakken med en klar plastlomme, som du kan få hos et bemandet UPS servicecenter. Hvis du ikke har en lomme, kan du fastgøre den foldede label ved at bruge klar plastictape over hele labelområdet. Pas på, at du ikke kommer til at skjule eller ødelægge stregkoderne eller adresserne.
Selvom UPS CampusShip opbevarer din forsendelseshistorik online i 90 dage, bør du beholde UPS CampusShip-kvitteringen i hele reklamationsperioden. For fejlleverede pakker starter reklamationsperioden den dag, hvor pakken er afsendt og løber i ni måneder for indenlandske og seks måneder for internationale forsendelser. For beskadigede pakker er reklamationsperioden 90 dage fra modtagelsen af UPS' beskadigelsesmeddelelse.
UPS trackingløsninger viser forløbet af din forsendelse hvert skridt på vejen, på tværs af byen eller rundt omkring i verden.
Giv dine kunder fleksibilitet og sikkerhed med de pålidelige og praktiske afhentningsindstillinger på UPS Access Point™-lokationer.