Eksportér brugere UPS CampusShip

Sådan eksporterer du brugere

I stedet for manuelt at ændre individuelle brugere, kan en administrator eksportere brugeroplysninger til en fil og ændre flere poster. Den ændrede fil kan derefter importeres tilbage til UPS CampusShip.

  1. Du eksporterer brugeroplysninger ved at vælge Administration af brugere i afsnittet til venstre, og derefter vælge Eksportér brugere. Der vises et skærmbillede til brugersøgning.
  2. Indtast et lokalitetsnavn for at hente alle brugere, der er tildelt den lokalitet. Hvis du ikke er sikker på lokalitetens stavemåde, skal du vælge Søg for at finde og vælge lokalitetsnavnet. Alternativt kan du indtaste et navn eller en søgestreng med henblik på at filtrere resultater for en lokalitet. Hvis du f.eks. vil hente alle brugere ved navn Jensen fra lokalitet X, skal du indtaste "Jensen" i søgefeltet og lokalitet X i feltet for lokalitetsnavn.
  3. Vælg en eller flere brugere fra resultaterne. Hvis du vil oprette en anmodning om eksport af brugerfiler, skal du vælge Eksportér data. Alternativt kan du vælge Vis valg, hvis du har mange valg og vil se en samlet liste. Hvis du vil oprette en anmodning om eksport af brugerfiler, skal du vælge Eksportér data.
    Bemærk: Resultatsæt kan fylde flere sider. Hvis du skal navigere gennem en lang liste med resultater, skal du bruge linkene Næste og Forrige.

Status for fileksport

Når du har oprettet anmodningen om fileksport, bliver du bedt om at kontrollere status for eksportanmodningen.

Status for anmodning om fileksport kan indeholde:

  • I gang: Dette angiver, at eksportanmodningen behandles og snart vil være færdigbehandlet, afhængig af størrelsen. Du får vist den seneste status ved at opdatere siden.
  • Udført: Viser et link til Vis data.
  • Udført med fejl: Viser link til Vis data og Vis fejl.
  • Fejl: Viser et link til Vis fejl.

Du kontrollerer status af andre eksportaktiviteter ved at vælge Vis alle, Kun eksport af lokalitet, Kun eksport af bruger, Kun eksport af adresse, eller Kun eksport af referencenummer fra rullemenuen Sortér statustabel efter.