Det er vigtigt, at du beskytter pakkens indhold ordentligt.
Sørg for at pakke hver genstand separat. Skrøbelige genstande skal beskyttes mod hinanden og ikke placeres nær kassens hjørner, sider, top og bund.
Hver genstand skal være indpakket i mindst 5 cm beskyttende matieriale, og der skal mindst være 5 cm til kassens sider. Det forhindrer skader, der kan opstå ved at genstandene ligger direkte op ad hinanden, og det beskytter desuden indholdet mod rystelser og vibrationer udefra.
Brug passende beskyttende materiale og en stærk ydre beholder for at beskytte din forsendelse tilstrækkeligt. Sørg for, at der er tilstrækkeligt med foringsmateriale, så indholdet ikke bevæger sig, når du ryster beholderen.
Du bør ikke fore pakken med tøj, tæpper, håndklæder, avispapir eller puder. Brug i stedet nedenstående materialer til at fore og beskytte din forsendelse:
Bobleplast (med små eller store luftbobler)
- Beregnet til at beskytte lette genstande.
- Bruges i flere lag for at sikre, at genstanden er helt beskyttet, især på hjørner og kanter.
Oppusteligt pakkemateriale
- Bruges især til lette varer, hvor der er meget plads i kassen.
- Anbefales ikke til varer med skarpe hjørner og kanter.
- Meget høje og meget lave temperaturer kan påvirke pakkematerialets muligheder for at beskytte genstanden tilstrækkeligt.
Udvidede "polystyrenkugler" (løst fyld)
- Bruges især til lette varer, hvor der er meget plads i kassen.
- Fyld mere løst fyld i kassen, end der er plads til, luk forsigtigt flapperne, og forsegl pakken omhyggeligt.
- Må ikke bruges sammen med flade eller smalle produkter, der kan bevæge sig til kanten eller bunden af kassen under transport.
- Da polystyrenkugler eller andet løst fyld kan flytte sig eller synke, anbefales det, at du bruger mindst 5 cm foringsmateriale omkring indholdet.
- Det anbefales, at bruge flade stykker bølgepap mellem indhold og kugler for at undgå, at varen flytter sig imellem kuglerne.
- Polystyrenkugler er statisk elektriske og kan beskadige elektroniske genstande. Der bør derfor bruges anti-statiske kugler til beskyttelse af elektroniske genstande. Brug plastikposer, bobleplast eller andet til at indpakke genstanden således, at der ikke kan komme kugler ind på steder, hvor de kan skade varerne.
Specialudviklede skumplader
- Disse materialer kan inkludere ekspanderet polystyren, polyetylen, polypropylen eller kopolymerisater.
- Disse foringsmaterialer er specialudviklet til bestemte produkter.
Opskummet plast/Skumpose
- En type skum, der sprayes ned i kassen eller blandes i pakker, og som udvider sig og danner en beskyttende form rundt om indholdet.
- Skal bruges korrekt med en ensartet fordeling af skum rundt om indholdet.
- Eftersom dette materiale kan fås med forskelligt massefylde, er det vigtigt at vælge den skumtype, der er mest velegnet til det pågældende produkt.
Bølgepapadskillere og -indsatser
- Kan føjes til pakken for at gøre den stærkere og forbedre dens ydeevne.
Krøllet kraftpapir
- Bruges især som fyldmateriale til lette varer eller mellemvægtsvare, som ikke så let går i stykker, og til varer som passer til denne type emballage.
- Papiret skal krølles fint.
- Placér mindst 5 cm papir mellem indholdet og den yderste kasse.
Bemærk: Skrøbelige genstande som f.eks. elektronik, glas, lertøj og kunstværker, kræver særlig emballering for sikker forsendelse. Pakker, der indeholder disse og lignende varer, kan kræve ekstra foring eller en dobbeltkasse (dobbeltindpakning) . |
 |

|
|
|
|
Sådan klargør du en forsendelse |
2
| 3 | 4 |
 |
Beslægtede link |
 |
Pakkeklargøring
Du kan få flere oplysninger om, hvordan du klargør din pakke til forsendelse, i:
|
 |
 |
 |