Sammendrag af ændringer
- UPS PDF Faktura og UPS Billing Data kan nu ses på UPS.com. Når du modtager elektroniske faktureringsfiler på UPS.com, får du større sikkerhed, udvidet historik og lettere adgang
- Efter at have bekræftet din tilmelding vil de elektroniske faktureringsfiler være til rådighed på UPS.com via sikkert login til Min UPS
- Du vil fortsat modtage e-mails, der meddeler dig om nye fakturaer, der er til rådighed, men du vil blive bedt om at logge ind på UPS.com for at få adgang til dem
Læs videre herunder, for at få mere at vide om ændringen af levering og hentning af elektroniske faktureringsoplysninger fra UPS:
|
I vores bestræbelser på at forbedre vores elektroniske faktureringsløsninger er UPS i gang med at ændre måden, som PDF-fakturaer og Billing Data filer fra UPS leveres på. UPS har tidligere leveret PDF-fakturaer og UPS Billing Data filer ved hjælp af en procedure, der bestod i at sende et link i en e-mail, som giver direkte adgang til dine elektroniske faktureringsfiler. Denne procedure bliver nu ændret til en ny, hvor brugerne vil blive bedt om at logge ind på ups.com for at få adgang til faktureringsoplysningerne. UPS vil fortsat sende dig e-mails med besked om, at du har en ny faktura til rådighed. E-mailen vil inkludere et link til ups.com, som vil føre dig til stedets login. Med den nye procedure kan du til enhver tid se dine tilgængelige fakturaer ved at logge ind på ups.com.
Bemærk venligst, at når en bruger bekræfter en tilmelding for en konto, vil alle brugere, som har adgang til denne kontos elektroniske faktureringsfiler, blive bedt om at se filerne via ups.com. Af ekstra sikkerhedsårsager skal hver bruger logge ind på Min UPS og bekræfte tilmeldingen separat. |
 |
Ved at ændre adgangen til de elektroniske faktureringsoplysninger, så det foregår via ups.com, er UPS i stand til at tilbyde forhøjet sikkerhed, udvidede historik- og faktureringsoplysninger, et enkelt ID med adgang til flere funktioner på ups.com og forbedret tilgængelighed af faktureringsoplysningerne.
- Forhøjet sikkerhed - Den nye procedure forhøjer sikkerheden ved at bede brugerne om at logge ind på Min UPS, for at få adgang til de elektroniske faktureringsoplysninger.
- Udvidet historik over faktureringsoplysninger - Op til et års faktureringsoplysninger er til rådighed. For PDF-faktura er der oplysninger tilgængelige for et år tilbage, lige så snart tilmeldingen er blevet bekræftet. For UPS Billing Data vil historikken blive opbygget fra tilmeldingstidspunktet og op til et år frem.
- Enkelt ID-adgang til forsendelses-, synligheds- og faktureringsfunktioner på ups.com - Dit ID til Min UPS kan bruges til at tilmelde, eller tildele rettigheder for flere funktioner på ups.com, herunder UPS Internet Shipping, UPS CampusShip, og QuantumView Manage, ud over den elektroniske fakturering.
- Forbedret tilgængelighed - Selvom UPS sender e-mail meddelelser, hver gang en ny faktura er til rådighed, kan du til enhver tid få adgang til nye og gamle fakturaer ved at logge ind på ups.com.
|
 |
For at skifte til den nye procedure og bekræfte din tilmelding for adgang til den elektroniske fakturering på ups.com, skal du gøre følgende.
- Vælg Tilmelding til den elektroniske fakturering til pakkeservice i afsnittet "De næste trin" på denne side.
- Hvis du ikke allerede er logget ind på Min UPS, vil du blive bedt om at indtaste dit bruger-ID og din adgangskode til Min UPS for at logge ind. Indtast disse oplysninger for at logge ind. Hvis du ikke har et bruger-ID til Min UPS, skal du vælge Registrer på login-siden og følge registreringsprocessen for at oprette en Min UPS profil, inklusive bruger-ID og adgangskode til Min UPS. Bemærk at e-mail-adressen, som du indtaster i din Min UPS-profil, vil være den e-mail-adresse, der modtager meddelelser, når en ny faktura er til rådighed til gennemgang.
- Bekræft dine kontaktoplysninger. Den angivne e-mail-adresse er den e-mail-adresse, UPS vil bruge til at sende meddelelser om tilgængeligheden af en ny faktura til. Hvis denne e-mail-adresse skal opdateres, skal du opdatere din Min UPS profil med den pågældende e-mail-adresse. Hvis en anden person har brug for at have adgang til fakturaoplysningerne, skal personen tilmeldes separat. Der kan tilmeldes op til fem brugere, der får adgang til fakturaer for en konto.
- Vælg kontonummeret fra rullemenuen Kontoer i din profil, eller indtast kontonummeret og vælg Næste.
- Gennemse feltet Bekræft din konto og vælg Næste.
- Indtast oplysninger om bekræftelse, inklusive konto vs. planvalg, fakturanummer, fakturabeløb (omkostninger/beløb der forfalder i denne periode), og fakturadata fra en nylig indkommen PDF faktura eller faktureringsdatafil fra UPS. (Dette er nødvendigt for at sikre, at du er bevilliget adgang til de elektroniske faktureringsfiler, som du anmoder om at få adgang til.) Vælg Næste.
- Bekræft indlæsningen og vælg de passende valgmuligheder for elektronisk fakturering for at fortsætte med at modtage dit aktuelle faktureringsformat.
- Du kan vælge mellem PDF-faktura, faktureringsdata fra UPS Billing Data eller begge. UPS Billing Data er til rådighed i CSV eller XML-format.
- Klik på Send.
- Så snart du ser siden Bekræftelse af faktureringstilmelding, er din tilmelding til modtagelse af elektroniske faktureringsfiler fra UPS på ups.com udført. Siden opsummerer dine foretrukne indstillinger for elektronisk fakturering. Så snart du bekræfter din tilmelding, kan du modtage den gamle type e-mails, indtil overgangen til ups.com træder i kraft. For at sikre, at du ikke går glip at nogle fakturaer fra UPS, bedes du venligst fortsætte med at se filerne ved hjælp af den gamle procedure, så længe du modtager disse e-mails, efter bekræftelsen af din tilmelding.
|
 |
Så snart du bekræfter din tilmelding, findes der to måder, du kan få adgang til dine elektroniske faktureringsfiler på:
Adgang fra en e-mail-meddelelse:
- Du modtager en e-mail fra UPS, som meddeler dig, at du har en ny faktura til rådighed.
- Vælg linket i e-mailen (åbner login-siden på ups.com).
- Indtast dit bruger-ID og din adgangskode til Min UPS på login-siden.
- Så snart du har logget ind, vil du blive videreført til siden Gennemse fakturaer.
- Vælg den elektroniske faktureringsfil, som du ønsker at downloade.
Direkte adgang via ups.com:
- Gå til siden Fakturering på Min UPS ved at logge ind på Min UPS, vælge Min UPS i toppen af siden og vælge Fakturering fra navigeringsmenuen.
- Vælg linket Gennemse/download fakturaer.
- Vælg din konto fra rullelisten eller indtast kontonummeret.
- Vælg rullelisten Vis historik for de seneste for at få vist alle fakturaer inden for den valgte periode. For at tilpasse perioden skal du vælge Tilpasset datointerval og indtaste start- og slutdatoer (op til for et år siden, fra dags dato).
- Vælg Søg.
- Vælg den elektroniske faktureringsfil, som du ønsker at downloade.
|
 |
|
 |
 |