De globale økonomiske forhold påvirker resultatet negativt
KØBENHAVN, 6. februar 2009 - UPS (NYSE: UPS) annoncerer en justeret indtjening pr. aktie på 0.83 $ for fjerde kvartal, et fald på 22 % fra indtjeningen pr aktie på 1.07 $ i samme periode sidste år. I de rapporterede resultater var indtjening pr aktie 0.25 $ for fjerde kvartal i 2008 og et tab på 2.52 $ i fjerde kvartal 2007.
Det rapporterede resultat for fjerde kvartal 2008 inkluderer virkningen af en 575 $ millioner værdiforringelsesomkostning primært relateret til forretningsenheden UPS Freight på grund af meget store udfordringer inden for Less Than Truckload segmentet. Det rapporterede resultat for fjerde kvartal 2007 inkluderede en 6.1 milliarder $ udgift i det amerikanske pakke segment, der var relateret til udmeldingen af UPS-ansatte fra ordningen Central States Pension Plan. Den udmelding fulgte i kølvandet på ratificering af en langsigtet national aftale med foreningen International Brotherhood of Teamsters.
For hele året har UPS et justeret driftsoverskud på 6.0 milliarder $ og en justeret indtjening pr aktie på 3.50 $, hvilket er inden for de rammer selskabet udmeldte midt på året. I de rapporterede resultater er driftsoverskuddet 5.4 milliarder $ og indtjening pr aktie 2.94 $.
"Det kraftige fald i økonomisk aktivitet verden over har resulteret i klart lavere pakke- og fragt volumen for UPS," siger formand og koncerndirektør Scott Davis. "Som konsekvens tager vi de nødvendige hårde beslutninger for at tilpasse vores selskab til tidens realiteter. Dette inkluderer ændringer i organisationsstruktur, kompensation og konfiguration af netværk".
For eksempel har UPS konsolideret sine driftsdistrikter, reduceret luftfragtsegmenterne og elimineret enkelte pakkehåndteringsopgaver. Selskabet fastfryser også ledelsens lønninger og suspenderer kompensation for dens indbetalinger til den amerikanske 401(k) pensionsordning. Der er ikke lavet ændringer i langsigtede eksisterende pensionsordninger.
| |
|
4Q 2008 |
|
4Q 2007 |
| Konsolideret resultat |
4Q 2008 |
Adjusted |
4Q 2007 |
Adjusted |
| Omsætning |
12.70 mia. $ |
|
13.39 mia $ |
|
| Driftsoverskud (tab) |
803 mio. $ |
1.38 mia. $ |
(4.25 mia. $) |
1.85 mia.$ |
| Driftsmargin |
6.3 % |
10.9 % |
(31.8 %) |
13.8% |
| Gns. volumen pr dag |
17.3 mio. $ |
|
17.7 mio. $ |
|
| Indtjening (tab) pr aktie |
0.25 $ |
0.83 $ |
(2.52 $) |
1.07 $ |
For kvartalet der sluttede 31. december 2008 faldt den konsoliderede pakkevolumen med 3.7 % til 1.0 milliarder stykker med en 5 % lavere omsætning. Selvom faldende brændstofomkostninger udgjorde en fordel i kvartalet, blev det mere end overskygget af den globale økonomiske nedgang.
I hele året leverede selskabet 3.9 milliarder pakker, et gennemsnit på 15.5 millioner om dagen. Den konsoliderede omsætning steg 3.6 % til 51.5 milliarder $.
Likviditet UPS sluttede 2008 i en stærk finansiel position. Likviditeten forblev solid med et niveau på 5.7 milliarder $. Desuden har UPS:
- Genereret en driftslikviditet på 8.5 milliarder $.
- Generhvervet i alt 53.6 millioner aktier for 3.6 milliarder $.
- Betalt 2.2 milliarder $ i dividende - deklarerede dividender op med 7 %.
- Investeret 2.6 milliarder $ i kapitaludvidelser.
- Afsluttet året med 1.0 milliard $ i kontanter og kortsigtede investeringer.
| |
|
|
4Q 2007 |
| U.S. Pakker |
4Q 2008 |
4Q 2007 |
Adjusted |
| Omsætning |
7.99 mia. $ |
8.31 mia. $ |
|
| Driftsoverskud (tab) |
932 mio. $ |
(4.89 mia. $) |
11.21 mia. $ |
| Driftsmargin |
11.7 % |
(58.9 %) |
14.5 % |
| Gns. volumen pr dag |
15.1 mio. |
15.6 mio. |
|
Den samlede amerikanske volumen faldt 4.4 % med et fald i hhv. landbaseret volumen på 3.7 % og Next Day Air® på 10.1%. Prissætningen forblev stabil. Væksten i omsætning pr pakke blev hæmmet af en lavere gennemsnitlig vægt pr pakke og fortsatte skift væk fra premium produkterne. Disse tendenser sammenholdt med lavere volumen mere end overskyggger fordelene ved lavere brændstofomkostninger og konkurrencemæssige fordele. I spidsbelastningsperioden omkring jul oversteg volumen 20 millioner pakker fem dage i træk.
| |
|
Justeringer |
|
| Internationale pakker |
4. Kvartal 2008 |
4.kvartal |
4. Kvartal 2007 |
| Omsætning |
2.64 mia. $ |
|
2.87 mia. $ |
| Driftsoverskud |
366 mio. $ |
393 mio. $ |
557 mio. $ |
| Driftsmargin |
13.9 % |
14.9 % |
19.4 % |
| Gns. Volumen pr dag |
2.2 mio. |
|
2.1 mio. |
Den totale volumen af eksport blev øget med 1.6 % i fjerde kvartal, hvilket er mere end tendensen på markedet. Omsætning og omsætning pr. stk. faldt imidlertid med 8 %, primært fordi kunder fravalgte Premium produkter på grund af den generelle økonomiske situation og dollarens øgede valutastyrke. Det justerede driftsoverskud faldt til 393 millioner $, uden en medregning af 27 millioner $, der skyldtes en værdiforringelse af et immaterielt aktiv relateret til et pakkefirma i Storbritannien. Denne værdiforringelse reducerede driftsoverskuddet til 366 millioner $.
I løbet fjerde kvartal har UPS fortsat med at investere i fremtiden, blandt andet ved at udvide sin tilstedeværelse i Kina med en ny central i Shanghai. Centralen er den første, der er konstrueret af et amerikansk pakkeleveringsfirma i landet og forbinder hele Kina til UPS' internationale netværk. Udover det påbegyndte UPS byggeriet af en nyt intra-asiatisk central i Shenzen. Når den åbner i 2010 vil den ekspedere og servicere hele regionen.
| |
|
4Q 2008 |
|
| Supply Chain and Freight |
4Q 2008 |
Adjusted |
4Q 2007 |
| Omsætning |
2.07 mia. $ |
|
2.22 mia. $ |
| Driftsoverskud (tab) |
(495 mio. $) |
53 mio. $ |
82 mio. $ |
| Driftsmargin |
(23.9 %) |
2.6 % |
3.7 % |
Driftsunderskuddet for supply chain- og fragt området var 495 millioner $, heri indregnet den 548 millioner $ store UPS Freight værdiforringelse. Fjerde kvartals omsætning for området faldt med 6.5 % og det justerede driftsoverskud på 53 millioner $ svarer til en nedgang på 29 millioner $ fra sidste års resultat.
Nedgang i rentabiliteten af UPS Freight har påvirket resultaterne. LTL (less-than-truckload) omsætningen gik ned med 9.6 % og forsendelser pr. dag med 8.2 %. Dette sker i en periode hvor LTL området er på sit laveste i årtier.
På trods af den økonomiske situation, som har skabt nedgang i omsætningen, har Forwarding and Logistics afdelingen fortsat set en fremgang i udbyttet. Et fokusområde for UPS har været healthcare, hvor der er blevet foretaget investeringer for at levere løsninger til kundernes forsyningskæder, der lever op til deres behov. Tidligere i år blev UPS udvalgt til at varetage store dele af distribution af medicinalvarer og vacciner for Merck & Co., Inc. i USA. Herudover skal UPS levere pakke- og transportservices. I dag håndterer UPS 25 medicinalanlæg indenfor samme område. Det er med til at vise den ekspertise som UPS har etableret på supply chain området indenfor medicinalbranchen.
Fremtiden "Muligheden for at se, hvad fremtiden bringer, bliver gradvist sværere. Det skyldes den enorme økonomiske usikkerhed, der er rundt om i verden", siger Kurt Kuehn, økonomidirektør i UPS. "Derfor vil UPS kun levere vejledning for det første kvartal. Det er forventeligt, at indtjeningen pr. aktie vil ligge imellem 0.52 $ og 0.68 $."
"Det kommende år vil uden tvivl være et af de sværeste i nyere tid", fortsætter Kuehn. "Eftersom økonomerne ikke forventer nogen bedring af situationen førend 2010, vil det givetvis gå ud over indtægterne i 2009. En mindre volumen og yderligere reduktioner på vægten af pakkerne vil presse vores spillerum til det yderste. Vi forventer at første kvartal kommer til at stå svagt, men også at der vil være bedre udsigter resten af året efterhånden som vores udspil rodfæster sig."
Scott Davis tilføjer yderligere: "Vores firma har igennem lang tid vist, at vi er i stand til at tilvænne os markedets forhold og at vi er den økonomisk stærkeste spiller i vores branche. UPS vil fremstå mere fit, mere fokuseret og bedre placeret når nedgangen vender til opgang."
UPS (NYSE: UPS) er verdens største pakkedistributionsvirksomhed og en global leder inden for fragt og supply chain løsninger med en lang række muligheder for synkronisering af vare-, informations- og pengebevægelser. Med hovedkontor i Atlanta, USA, betjener UPS mere end 200 lande og områder over hele verden. UPS er børsnoteret på New York Stock Exchange (UPS) og virksomheden kan findes på internettet på www.UPS.com. Direkte adgang til UPS nyheder findes på www.pressroom.ups.com.
|
|
 |
UPS-presseværelse |
 |
|
Læs pressemeddelelser, meddelelser og andre medierelaterede oplysninger om UPS.
|
 |
 |
|