Ekspansion |
 |
1930 - 1952
I 1930 udvidede UPS sine aktiviteter til østkysten, da firmaet begyndte at konsolidere sine leveringer fra flere store varehuse i New York City og Newark, New Jersey. Udviklingen i 1940'erne og 1950'erne fik UPS til at tage sine aktiviteter op til revision. På grund af manglen på brændstof og gummi under Anden Verdenskrig begyndte butikkerne at opfordre kunderne til selv at transportere deres pakker hjem i stedet for at få dem leveret. Imidlertid fortsatte UPS med at vokse.
Denne udvikling fortsatte efter krigen, hvor en stor del af befolkningen begyndte at flytte ud i forstæderne, hvor store nye butikscentre med masser af parkeringspladser i nærheden gjorde det let for kunderne selv at transportere deres pakker hjem. Selv om UPS fortsatte med at udvide sine serviceaftaler med detailhandlen gennem 1930'erne og 1940'erne, stod det ved starten af 1950'erne klart, at serviceaftaler med detailhandlen ville være begrænsede. Lederne i UPS begyndte derfor at se sig om efter nye muligheder, samtidigt med at kernevirksomheden fortsat fokuserede på levering til detailhandlen.
De besluttede sig for at udvide deres serviceydelser ved at erhverve “common carrier”-rettigheder til at levere pakker mellem alle adresser - for alle typer kunder, både private og erhvervskunder. Med denne beslutning kom UPS til at konkurrere direkte med US Postal Service og kom i direkte modstrid med ICC-bestemmelserne (Interstate Commerce Commission). I 1952 besluttede UPS at starte "common carrier"-operationer i byer, hvor man kunne gøre det uden godkendelse fra forbundsmyndighederne og ICC. I 1953 blev Chicago den første by uden for Californien, hvor UPS tilbød "common carrier"-service.
Samtidigt besluttede UPS at bruge juridiske midler for at udvide sine aktiviteter i Californien. Det resulterede i en række juridiske søgsmål, som man ikke tidligere havde oplevet (de kom for myndighedernes kommissioner og domstole), hvor UPS forsøgte at få den nødvendige godkendelse til at arbejde i områder, der var store nok til, at man kunne
tilfredsstille offentlighedens voksende efterspørgsel efter UPS' serviceydelser. I løbet af de næste 30 år indgav UPS mere end 100 ansøgninger om ekstra driftsautorisationer.
|
 |
Luftservice |
 |
1953 - 1974
Mens én del af UPS kæmpede for større adgang til bilruter, genoplivede en anden del UPS' adgang til luften. I 1929 blev UPS det første pakkeleveringsfirma, som tilbød luftservice via privatejede luftfartselskaber. Desværre betød svigtende mængder (delvis forårsaget af depressionen), at denne service blev stoppet samme år.
I 1953 genoptog UPS luftoperationerne og tilbød to-dages-service til større byer på øst- og vestkysten. Endnu engang fløj UPS-pakker i lastrummet på planmæssige flyafgange. Denne service, der kaldtes UPS Blue Label Air, voksede, indtil den i 1978 var tilgængelig i alle stater, herunder Alaska og Hawaii.
|
 |
Den gyldne forbindelse |
 |
1975 - 1980
Samtidige med at UPS udvidede sine serviceydelser, udvidede firmaet også sit virkefelt til andre geografiske områder. I dag er hurtig, bekvem leveringsservice tilgængelig fra kyst til kyst og og i hele verden. I 1950'erne blev der lagt begrænsninger på UPS' virkefelt i mange dele af USA. I visse tilfælde blev afsendere tvunget til at overføre pakker mellem flere transportører, før de nåede den endelige destination. Man skulle bruge føderal tilladelse til at krydse statsgrænser, og hver stat skulle godkende pakkebevægelserne inden for sine grænser.
I tre tiår (1950'erne til 1970'erne) kæmpede UPS systematisk for at få autorisation til frit at kunne sende i alle 48 sammenhængende stater. Endelig i 1975 gav ICC (Interstate Commerce Commission) UPS tilladelse til at starte service mellem staterne Montana og Utah og til at udvide sine delvise serviceområder i Arizona, Idaho og Nevada. UPS fik også tilladelse til at forbinde serviceydelser i disse fem stater med den eksisterende service på stillehavskysten og med alle stater på østkysten. Det betød, at UPS blev det første pakkeleveringsfirma, der tilbød levering til alle adresser i de 48 sammenhængende stater i USA. Denne historiske sammensmeltning af serviceområder blev kendt i UPS som den “gyldne forbindelse.”
|
|  |
 |